fredag den 27. januar 2012

STARTEN

Ja, vågnede i nat og kunne ikke sove mere. Sønnen lå og sparkede mig i ryggen og hev mig i håret. Lå og tænkte at jeg da måtte have en blog for det er jo så "in" og hvem vil ikke gerne være det??

Når man nu alligevel går hjemme på barsel med en 6 mdr. gammel baby og har aaaalt for meget tid - NOT... Havde faktisk glemt hvor meget tid der kræves, fra jeg fik min førstefødte, som nu er 13 år... Ja jeg hører under kategorien "gamle mødre"

Den lille mand er lige vågnet og sidder på skødet af mig. Vi hygger os fælt lige nu.. Syntes tiden med ham går alt for hurtigt og jeg gruer allerede nu for den dag han skal passes - og JA jeg er løvemor og hønemor og meget mere men heldigvis ikke ravnemor...

Vi skal så småt til at igang for i aften står den på gæster. Der er i sag international Portvinsdag og det skal fejres i gode venners lag.. Der bliver serveret 2 forskellige slags portvin efter maden, som består af : salat med muslinger og rejer til forret, lakselasagne med spinat til hovedret og Tiramisu til dessert.. ja og så har jeg lavet biscotti til portvinen.. Og inden nogen nu siger noget om at maden er Italiensk ja så ved jeg det godt, ville have haft serveret Portogisisk, men kan ikke få tørfisk på Vestsjælland.